På sporet af Grindsteds baner

VaGJ – Varde – Grindsted – Jernbane  ( 12. april 1919 - 31. marts 1972 )

Mod vest

Grindsted  >  Nord for stationen  -  vandkran i graven til tidligere VaGJ drejeskive.

Grindsted  >  Tårnvej  -  hvor vejen i dag går forbi Nørre Allé og Nørreled havde DSB et vandtårn der var opført i grå beton, blev nedrevet da Tårnvej blev forlænget over banearealet og anlagt helt ud til Ribersvej.

Grindsted  >  Nørregade  -  Farlig overkørsel ( dengang var det vejen nord ud af byen mod Sdr.Omme og lige nord for overkørslen var der en sidevej Nollundvej, vejen hedder i dag Tronsø Parkvej )

Grindsted  >  Nymarksvej  -  Nollund Sidespor som førte hen langs sydsiden af Kolonial en Gros firmaet T.C. Oehlenschläger (TCO) ( i dag Agrometer ) tidligere stopbom på sidesporet kan stadig ses fra Fælledvej ud fra den oprindelige bygnings sydvest hjørne.

Grindsted  >  Fælledvej  -  Overkørslen kan stadig ses, det er derfor vejen har det store og lange bump der i dag fungerer som overgang med midterhelle fra banestien til stien ind imod varmeværket.

Grindsted  >  Grønningen  -  Lige ud for sydenden af Bygvænget var der fra, da kvarteret  blev bygget først i tresserne, et trinbræt i resten af banens levetid.

Grindsted  >  Langelandsvej  -  Langs sydsiden af vejen kan resterne af banedæmningen stadig ses.

Loft  >  Ølgodvej  -  Hvor vejen svinger til venstre mod vest var der en overkørsel, og Loft trinbræt, garagen ved huset mod øst ( mod Grinsted ) står midt i ” sporet ”

Loft  >  Ølgodvej  -  Inden nummer 22 passeres i retning mod Urup kan resterne af Mergelbanedæmningen ses mod nord ( til højre ) i landskabet, læg mærke til at der er flere rækker træer i læbæltet, og at læbæltet ikke er anlagt nord-syd som ellers er normalt.

Loft  >  Lundhedevej  -  Jerrig  >  Ølgodvej  -  Lamborg  >  Lamborgvej  -  Den gamle Mergelbane trace kan i øvrigt følges sporadisk fra Lundhedevej til Lamborgvej.

Loft  >  Jerrig  >  Eg  -  VaGJ tracen kan også sporadisk følges, især hvor der er små skovstykker, her kan næsten altid  ses hvor banen har gået  -  På Juellingsholmsvej er der et lille bump der hvor banenoverskæringen har været, de to skinnestumper der stadig er under asfalten kan tydeligt ses når der har været en frostnat.

Eg  >  Eg Mejerivej  -  Station eksisterer stadig, men er stærkt ombygget

TKVJ – Troldhede – Kolding – Vejen – Jernbane ( 25. august 1917 – 31. marts 1968 )

Mod Nord

Grindsted  >  Nord for Tårnvej  -  inde bag hegnet langs Simmelbrovej kan den tidligere motorvognsremise stadig ses, ligger på Du Pont fabriksarealet helt ud mod hegnet.

Grindsted  >  Kolonihaveforeningen Heden  -  hvor stien til Sdr. Omme begynder med en stejl stigning har der været en bro magen til den der ligger længere mod vest ved Tronsøen, det er Mergelbanen der her har haft en trace der blev ført under DSB og TKVJ.

Grindsted  >  Grindsted Plantage  -  Niveaufri krydsning af DSB og TKVJ, i forbindelse med anlægget af dette store bygningsværk blev der skabt nogle stor højdeforskelle, nogle afsnit af disse banegrave blev brugt af daværende Grindstedværket til affaldsdepot. Fra starten af stien til broen over DSB,  er depotet blevet forsejlet og beplantet i 2012.

Simmel  >  Simmel Bæk  -  i 1954 gik der ild i en motorvogn på vej fra Troldhede til Kolding, Falck fra Grindsted kom hurtigt til stedet men havde ikke vand nok til slukningen.  DSB rangertraktoren fra Grindsted blev tilkaldt og fik motorvognen trukket hen til Simmel Bæk så der var vand nok til slukningen, men motorvognen var allerede så beskadiget at den senere blev udrangeret.

Simmel  >  Plantagevej  -  her har der været et trinbræt Simmelbæk, det har der også hvor Vilhelmsmindevej krydser stien, Hjortlund og endelig Birkebæk trinbræt som lå ved Holdgårdsvej, som er adgangsvejen til Statsfængslet ved Sønder Omme.

Sdr. Omme  >  Stadion Alle  -  denne vej er nogenlunde anlagt lige der hvor skinnerne engang var, Stationen var en af de større mellemstationer på TKVJ, og bygningen der siden nedlæggelsen i mange år fungerede som posthus og ruteblstation er stadig flot bevaret. Mod nord var der et sidespor til Møllen, i mange år efter nedlæggelsen af TKVJ var der på forpladsen sporrester under den asfalterede læssegård, alt dette er nu væk og der er planlagt nybyggeri på Møllegrunden.

Sdr. Omme  >  Stakrogevej  -  Op til kommunegrænsen mod nordvest er der enkelte steder hvor tracen kan anes i landskabet, men det flade Midtjylland gør, at det både var nemt at anlægge banen, og derved også at slette ” sporene ” efter jernbanelinien igen.

Strækningen nord for Grindsted blev benyttet til Godstrafik i næsten et halvt år inden den officielle åbning, det var under 1. verdenskrig og manglen på brændsel var enorm. Tørv og brunkul fra Stakroge, Sandet, Sdr. Felding og Troldhede var med til at gøre TKVJ til en af de privatbaner i Danmark der havde den største transportmængde af  disse produkter.

TKVJ – Troldhede – Kolding – Vejen – Jernbane ( 25. august 1917 – 31. marts 1968 )

Mod sydøst

Grindsted  >  Vejle Landevej  -  Viadukten blev bygget i 1967, den afløste den oprindelige der lå vinkelret i forhold til skinnerne længere mod nord i forhold til den nye. Der hvor DSB sporet i dag går lå oprindeligt TKVJ sporet, Vejlebanen for jo for længst nedlagt da den nye viadukt blev bygget.

Grindsted  >  Grindsted Å  -  Broen længst mod øst var der hvor TKVJ krydsede åen.

Grindsted  >  Plagborgvej  -  Et stykke af vejen ligger på den gamle bane trace, Diagonal vejen som blev anlagt i halvtredserne blev ført over bane på en viadukt, bemærk at der blev lavet adgang for landbrugskøretøjer på begge sider af ” sporet ” under broen.

Fugdal  >  Trinbræt og sidespor  -  Under og efter første verdenskrig var dette sted et af de travleste jernbanesteder i Jylland. Der var op til flere sidespor, et flere kilometer langt normalsporet  helt ud til Fugdal Mose, hvor der igen var et stort sporareal. Der var også et privat smalsporet side spor ud til Rishøj, resterne af begge spordæmninger kan måske bedst ses fra  Ribe Landevej, det afhænger af årstiden og afgrøderne på markerne.

Fugdal  >  Boldingvej  -  Cykelstien fra Grindsted ender her, desværre kunne skiftene byråd i Grindsetd ikke sørge for at etablere cykelsti den direkte vej til Hejnsvig, traceen var ellers lige klar til at lave cykelsti på i op til 20 år efter nedlæggelsen. Nu er det hele mellem Katrinebjergvej og Hejnsvig Station jævnet ud og forløbet er helt væk.

Fugdal  >  Katrinebjerg  -  Mellem det tidligere teglværk og Katrinebjergvej er der en lille bro i banedæmningen, der har der i teglværkstiden gået en smalsporet tipvognbane.

Hejnsvig  >  Stationen  -  Eksisterer stadig, blev anlagt vest for byen, og var en af de højst beliggende privatbanestationer i Danmark. Det har givet ikke været et let job som fyrbøder på damlokomotiverne som startede i Fugdal med lange tørvetog op ad bakken til Hejnsvig.

Hejnsvig  >  Østerbo   -  Mellem stien til kirken og den sydlige ende af Østerbo var der en fodgængerbro, det var den eneste af sin slags på Danmarks længste privatbane, 97,4 km.

Hejnsvig  >  Østermarksvej  -  Mod sydøst er det muligt at fortage en gåtur på den store dæmning der skærer igennem landskabet, samme vej retur fordi det hele ender i en mark.

Gilbjerg  >  Gilbjergvej  -  Hvor vejen og banen krydsede var der et trinbræt der hed Lyngsminde, og kun 1,4 kilometer længere mod sydøst lå Gilbjerg trinbræt.

Vorbasse  >  Fromsejer Plantage  -  Der er en sti gennem plantagen, stien begynder fra Frederiksnådevej og ender lige før Vorbasse by.

Vorbasse  >  Dalgasvej  -  Stationen eksisterer stadig og fremstår flot vedligeholdt. På et by kort over Vorbasse kan banens forløb gennem byen tydeligt ses den dag i dag, stien der går mellem Håndværkervej og Kirkegade er delvis anlagt på den gamle banetrace.

Vorbasse  >  Fittingvej  -  Hvor Fittingvej og banen krydsede lå Højmose Trinbræt der frem til slutningen af anden verdenskrig også havde sidespor til brug for læsning af tørv.

Fitting  >  Fitting Stationsvej  -  Vest for vejen ligger Fitting Station som eksisterer endnu dog stærkt ombygget. Øst for vejen ligger der nogle bygninger hvor det ser ud som om der arbejdes med skrot. Bygningerne blev efter anden verdenkrig opført som kartoffelcentral, i øvrigt landets første, den havde til banens lukning sidespor som blev flittigt brugt.

                                                Mod øst

VVGJ - Vejle – Vandel – Grindsted – Jernbane ( 20. maj 1914 – 31. marts 1957 )   -   ( VVJ - Vejle – Vandel – Jernbane 9. september 1897 )

Grindsted  >  Du Pont  -  På fabriksarealet var det indtil 2008 muligt i gennem hegnet at se  en lagertank som stod på det oprindelige fundament til VVGJ drejeskiven. Remisen stod også næsten som oprindeligt opført indtil 2007 hvor bygningen blev nedrevet, derved havde den en anden funktion i længere tid end det bygningen oprindeligt var opført til.

Grindsted  >  Chr. Lundsgaardsvej  -  Fra læssevejen er det muligt at komme til den eneste perron der stadig eksisterer i Grindsted, perronkant og spor eksisterer stadig  100 år efter anlæggelsen, og stadig 57 år efter nedlæggelsen af VVGJ.

Grindsted  >  Vejle Landevej  -  Den nye vej øst ud af Grindsted som blev anlagt i 1967 løber delvis på den gamle VVGJ banetrace.

Grindsted  >  Hedemarken  -  Hvor vejen løber øst-vest parallel med Vejle Landevej er den anlagt direkte på den gamle trace, i omkring 40 år efter nedlæggelsen var der lige hvor vejen til Hotel Svanen går fra en lille rest banedæmning med enkelte sveller som åbenbart var blevet glemt under optagelsen og oprydningen af banen.

Grindsted  >  Plagborgvej  -  I plantagen kan der på beplantningen tydelig ses hvor banen har gået, lige øst for det lille stykke skov og igen syd for rastepladsen kan dæmningsrester ses i landskabet.

Hinnum  >  Hinnum trinbræt  -  Banentraceen forløb parallel med landevejn.

Løvlund  >  Løvlund Stationsvej  -  Løvlund Station eksisterer stadig, men er noget ombygget. Fra starten til slutningen af første verdenskrig var der en smalsporsrampe der benyttedes af Grindsted – Grene – Mergelbane´s materiel til leverancer af især tørv men også mergel som så blev omlæsset til normalsporede åbne godsvogne.

Krog  >  Krog trinbræt  -  Lå hvor Langagervej møder landevejen, 50 meter syd herfor.

Elkjær  >  Elkjær trinbræt  -  Kan ses på Nordre Kirkevej  langs plantagens sydlige kant.

Billund  >  Billund Station  -  Bygningen er i dag værtshuset Stationen. Indtil 1957 hvor banen blev nedlagt var Billund en meget lille landsby med enkelte virksomheder som: LEGO, formbrændselsfabrik og foderstof. Deudover blev der under begge verdenskrige og derefter læsset meget tørv og lidt brunkul.

Østerby  >  Østerby Station  -  2,9 kilometer fra Billund Station ligger Østerby Station, bygningen ligger der endnu, men den er også ligesom mange øvrige meget ombygget.

                                                 Mod nordøst

DSB – Grindsted – Brande – Silkeborg – Langå ( Grindsted – Brande 1. december 1917 / Brande – Silkeborg 1. oktober 1920 / Silkeborg – Langå 12. november 2008 – lukket for person- og gennemgående godstrafik 23. maj 1971 / Hjøllund – Langå helt nedlagt 23. maj 1971

Grindsted  >  Sporet nord for Tårnvej møder på et lille stykke indtil Du Pont porten det oprindelige spor nord ud af Grindsted. I de første år efter anlæggelsen var det planlagt at der hvor Simmelbrovej ligger i dag skulle have været opført en drejeskive, rundremise og anlæg til behandling af damplokomotiver. Det viste sig efter få års drift at DSB kunne klare sig med det anlæg der var i Brande og ikke havde behov for et maskindepot i Grindsted.

Grindsted  >  Tronsøen  -  Kolonihaveforeningen Heden  -  Den bro der førte mergelbanen under DSB findes stadig, og her begynder banestien som med få undtagelser fortsætter helt til Laurbjerg som ligger 3,5 kilometer sydøst for Langå.

Grindsted  >  Grindsted Plantage  -  Niveaufri krydsning med TKVJ, som alle øvrige broer og viadukter på strækningen til Brande kan det her ses at DSB havde store planer med Diagonalbanen, eller den skæve bane som hele strækningen også af og til også kaldes. Der var ved anlæggelsen af samtlige broer og viadukter som førte vejanlæg over banen, forberedt til doppeltspor, det vil sige at den ene anlagte spor lå således at der kunne etableres et ekstra spor uden at flytte eksisterende spor, og uden at skulle lave en ny bro.

Grindsted  >  Grindsted Plantage  -  Skovly var oprindeligt et lille kolonne skur, der kunne banearbejdere holde deres pauser når de var på strækningsarbejde. Skuret var ved at forfalde helt da det engang omkring årtusindeskiftet blev istandsat af frivillige kræfter.

Kolstrupgård  >  Vilhelmsmindevej  -  Oprindelig ledvogterhus lige vest for banen, DSB strækninger var normalt hegnet ind, og havde ledvogtere til at betjene bomme etc. – Der har også indtil 1962 været et trinbræt og et privat sidespor til læsning af megel.

Filskov Søndermark  >  Birkemosevej  -  Igen en viadukt hvor sporet oprindeligt lå i den vestlige side af gennemskæringen, d.v.s. at viadukten var forberedt til dobbeltspor. Læg også mærke til at alle broer og viadukter er bygget vinkelret på sporet, banerne blev krydset i halvfemsgraders vinkel, så måtte vejanlæggene anlægges zig-zag efterfølgende.

Filskov Station  >  Stationsvej  -  Stationsbygningen er flot vedligeholt med respekt for det oprindelige udseende. Lige øst for stationen ligger smedeforretningen Moni, det var oprindeligt kartoffelhandler Niels Rahbek der havde kartoffelpakhus i denne bygning.

Filskov  >  Stationsarealet  -  Indtil midt i nittenhundredeogfirserne blev sporforbindelsen til Filskov opretholdt, indtil Amtsvejen var der spor og det var fordi kartoffelhandler Niels Rahbek var en flittig bruger af banen og afsendte vogne med kartofler to gange om ugen. Det var rangertraktoren fra Grindsted der udførte denne kørsel, og op til jul hvert år var lokomotivet festlig pyntet foran ved toplanterne med et juletræ.

Filskov  >  Viadukten  -  Amtvejen fra Bredsten til Tarm var ført over banen på en ret smal vejbro der ikke var specielt god for trafiksikkerheden, ligesom den på en eller anden måde delte Filskov i to dele. Den blev fjernet sidst i nittenhundredeoghalvfjerdserne og stien blev ført under i en tunnel.

Filskov  >  Blåhøjvej  -  Banen føres over Omme Å på en stor dæmning og fin betonbro

DSB – Grindsted – Bramming ( 1. december 1916 – persontrafik 23. maj 1971 – godstrafik 3. juni 2012 )

Grindsted  >  Grindsted Å  -  Broen over åen er den oprindelige, imellem de to broer var der et udtræksspor, det blev brugt når godsvogne skulle rangeres fra sporarealet foran stationsbygningen ( hvor busserne holder i dag )  over til rangersporende som alle lå længst mod øst. Fordi sporet gik næsten heltnned til åen, og at der i bag stopbommen var en støttevæg ned i mod åen blev sporet aldrig kaldt andet end havnesporet.

Grindsted  >  Plagborgvej  -  Overskæringen blev etableret i midten af halvfjerdserne ved den store spor- og vejombygning. I det lille stykke skov mellem Diagonalvejen, Ribe Landevej, Plagborgvej og DSB strækningen lå der dengang et lille hus hvor frøken Holtegaard og hendes datter boede. Læg mærke til at indkørselen til dette hus som ligger langs banelinien havde sit helt egen blinklyssignal.

Grindsted  >  Diagonalvejen  >  Ribe Landevej  -  Begge vejbroer er også fra den store ombygning der fandt sted som føromtalt. Den sidste bro erstattede en smal betonbro der som alle andre oprindelige på strækningen  til Bramming var anlagt sådan, at banen blev krydset i en halvfems garders vinkel, landevejen mod Hejnsvig slog så et par farlige sving, inden det igen gik ligeud mod sydøst. På Søndervang måtte de tre første ejendomme i venstre side afgive en del af deres baghaver til den store vejdæmning til den nye vejlinie.

Sønderby  >  Vesterhedevej   -  Huset der ligger sydvest for overskæringen er et tidligere ledvogterhus, det er dog stærkt ombygget i løbet af årene.

Horsbøl  >  Horsbølvej  -  Igen et ledvogterhus, ikke mere ombygget end det kan anes hvordan det oprindeligt har set ud. For det meste var ledvogter husene beboet af et ægtepar hvor manden var banearbejder med strækningstjeneste, konen var så derhjemme i vogterhuset og sørgede for at advare vejfarende når der kom tog. Indtil 1956 var der her et sidespor, Horsbøl Mergelspor, hvorfra der blev leveret mergel til bønderne.

Krogager  >  Egebjerg Landevej  -  Overkørslen har ikke altid været der, der var i mange år en søjlebro som lå lidt længere mod nord for vejen, det er hvor der er et lille stykke skov.

Krogager  >  Østervej  -  Stationen er stadig eksisterende og øst for hovedsporet blev sidesporet i mange år brugt af HCP når de fik nye traktorer og landbrugsmaskiner. Fordi sporskiftet lå i sydenden skulle alle jernbanevogne med traktorer med til Grindsted for at  lokomotivet kunne rangeres til den anden ende af vognstammen ( Det samme var tilfældet med sidesporet i Vejrup som D.L.A.M. også brugte til nye traktorer og maskiner  ) Derfor kunne der i Grindsted i mange år ses mange lange togstammer med fabriksnye traktorer, de afventede at der blev plads på sidesporende i Krogager og Vejrup.

Krogager  >  Bemsigvej  -  Igen et lille ledvogterhus  -  Ved en af vindmøllerne længere mod syd, var der et godt fotosted hvis man skulle have et billede af toget på åben strækning.